Hvad sku’ det være?

Forestil dig, at du kommer ind i en forretning. Ekspedienten hilser høfligt og iagttager dig, mens du får lov til at gå og snuse lidt rundt i fred. På baggrund af dine shoppeposer kan ekspedienten danne sig et indtryk af, hvilken butik du lige kommer fra, dit generelle ydre fortæller ekspedienten, hvilke kvaliteter du sætter pris på, din krop angiver din størrelse og sladrer måske endda om dine fritidsvaner, OG de ting du bevæger dig imod i butikken, giver ekspedienten et praj om, hvad du søger eller kan være interesseret i. Dine handlinger afslører dig, og gør det nemmere for ekspedienten at matche dit behov og hjælpe dig i den retning, du foretrækker uden at spilde for meget af din tid.

I den virkelige verden kaldes det service. I den digitale kaldes det (af kritiske røster) for overvågning. Et fy ord der skræmmer os fra vid og sans. Men er det ikke også det, ekspedienten gør? Overvåger? Jeg siger ikke, at de to ting er det samme, men jeg vil mene, at der begge steder (også) er tale om service. Fælles for de to er i øvrigt, at du kan bede ekspedienten om at gå og sige, at du blot ”kigger” – i den virtuelle verden hedder det sig, at du finder deres cookielovgivning og slår deres ”service” fra. Og netop det er blevet nemmere. Der er ved at ske en form for afmystificering af de omtalte cookies, hvadenten man kan kalder det service eller overvågning. Lad mig indvie dig lidt i det her.

Ny cookielovgivning beskytter privatlivets fred

Som nævnt blev alle digitale tjenesteudbydere pålagt den nye cookielov fra maj 2011. Det vil sige, at alle danske digitale tjenesteudbydere har pligt til at fortælle deres besøgende, at der anvendes cookies, hvilke der anvendes, og hvordan disse anvendes. Desuden har de pligt til at fortælle dig, hvordan du kan afvise dem.

De fleste cookies anvendes til at registrere

• Browsertype
• Besøgte sider på websitet
• Tidspunktet siden er besøgt
• Forrige besøgte side
• Operativ system
• IP adresse
• Forbindelsestype (modem, ISDN, ADSL o.l.)
• Skærmresolution

Desuden anvendes cookies ofte i forbindelse med re-marketing.

Den nye cookielovgivning vil sige, at du – på sigt – til enhver tid vil kunne kræve/finde et skriv om, hvordan de overholder loven, og hvordan du skal forholde dig til de cookies, der bliver pålagt din telefon, computer eller lignende. Desuden skal det være muligt for dig at slette dem, som det passer dig.

Ingen almindelige virksomheder anvender cookies til at finde frem til private oplysninger, der kan anvendes til at identificere en person – eksempelvis ud fra privatadresse, e-postadresse eller lignende stalker aktiviteter. Tvært imod. De er interesserede i dig som almen forbruger og aktiv besøgende (ligesom ekspedienten i butikken). Flere websites bruger blandt andet cookies til at kunne varetage en teknisk løsning, der letteregør din vej fra a til b ved at huske nogle af dine oplysninger og indstillinger. For de fleste websites brug af cookies handler det om brugervenlighed og at optimere processen for dig som besøgende.

Vil du læse om cookies og de første skriv af, hvordan cookiereglerne vil komme til at fungere? Så læs her

Nice to know:

Kort sagt er en cookie en passiv datafil, som websitet gemmer på din computer, telefon eller lignende med det formål, at websitet kan genkende din computer næste gang, du lægger vejen forbi. Den er dermed blot med til at analysere, hvordan websitet anvendes af den besøgende.  Cookies kan ikke indeholde virus eller lignende programmer.

Cookielovgivningen foreskriver endnu ikke en straf for ikke at have den, men det vil højst sandsynligt blive sådan på et tidspunkt. Hver virksomhed bør have sin egen ”virksomhedsspecifikke” lovgivning.

Det er ikke for ingen ting, at Pinterest har fået så meget omtale på det sidste. Det sociale medie har fået et godt greb i markedet og er allerede nu anerkendt for sin evne til at skabe relevant trafik til websites…trods det at medieplatformen her stadig ikke er helt færdigbygget, og at den demografiske fordeling er skævt fordelt.

Hvad er det så?

Pinterest går under betegnelsen ”Social opslagstavle”, og det er egentlig en fin betegnelse for, hvad det er for den enkelte bruger. Pinterests brugere lægger, ved hjælp af såkaldte pinboard, billeder op af lækre billeder samt ting og sager, som de finder på nettet. Det tiltalende og interessante ved mediet er, at brugerne herefter kan kigge på andre brugeres pinboard og pinne (udpege) billeder eller repinne dem (dele det på eget board). Brugerne kan følge andre brugere, like, kommentere og re-pinne, hvis det da er gjort tilladt af indehaveren.

Pinterest’ing for brands

Forestil dig, at jeg finder et produkt på dit website. Jeg forelsker mig i det og vælger derfor at lægge billedet op på mit board. For at vise mine venner hvor jeg har fundet det, så de kan læse mere om det, smider jeg også linket til stedet. At jeg vælger at vise mine tilhængere, hvilken stol jeg eksempelvis drømmer om, giver ikke bare mig input til min selviscenesættelse, det giver også brandet en usandsynlig god reklame og interessedeling. Desuden har jeg via mit link også blåstemplet det. Det er en interessant mulighed for virksomheder og brands, og flere virksomheder er da også så småt trådt ind på de indtil nu relativt uberørte marker.

Den sociale billedeplatform er vokset usansynligt hurtigt. Interessen er stor, sikkert også fordi det er nyt, men for virksomheder er det en god ide at lære mediet lidt bedre at kende. Der ligger unægteligt gode muligheder for visuel viral branding og markedsføring derude – grundet den store interesse for at kommentere, pinne og re-pinne hinandens billeder – uanset om det er af en virksomheds produkter, en fotografs billeder eller noget andet.

Flere virksomheder har allerede begivet sig derud. For selvom demografien kan lægge en dæmper for nogle virksomheders indtog, er der flere virksomheder der allerede nu kan benytte sig af den billedlige formidlingsform. Det handler blot om at finde en god strategi.

Du kan se eksempler på 11 brands på Pinterest her